Dreng tegner
logo
Uddannelsen

Vores elever opnår kvalifikationer gennem en uddannelse, som er tilrettelagt ud fra deres særlige behov.

De får it-kompetencer, som sætter dem i stand til at løse konkrete opgaver for virksomheder, gennemføre praktikforløb og modtage læring på et højt it-fagligt niveau.

Alt sammen med det mål, at de kan få varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Læs mere generelt om AspIT-uddannelsen her

Se og hør, hvad en tidligere elev mener om sin AspIT-uddannelse

Se en video af Rune Christensen her.

Uddannelsesmodellen

Få et grafisk overblik over uddannelsesmodellen her.

Beskrivelse af fagene og forløbet

Som nævnt i uddannelsesmodellen ovenfor får eleverne - ud over it-fagene - de første tre semestre følgende fag, som skal klæde dem på til 1) at begå sig som ansat på arbejdsmarkedet og 2) som borger generelt:

  • Kommunikation og personlig udvikling
  • Samfundsforståelse
  • Sociale aktiviteter
  • Motion

De første tre indgår herefter som en naturlig del i elevernes praktikforløb.

1. semester

Fagene er obligatoriske for alle elever, og vi hjælper den enkelte til at finde sit "fokuserede it-talent". Der gennemføres løbende evalueringer, og hvert fag bedømmes afslutningsvis. Det samme gælder personlige og arbejdsmæssige mål.
Semestret afsluttes med en bedømmelse ("Gennemført" / "Ikke gennemført"), der danner grundlag for elevens mulgihed for at begynde på 2. semester.

2. semester

Fagene er i udgangspunktet obligatoriske, men den enkelte elev har mulighed for tilvalg af op til to forløb i AspIT Lab. Der gennemføres løbende evalueringer, og hvert fag bedømmes afslutningsvis. Det samme gælder personlige og arbejdsmæssige mål. AspIT Lab-forløbene evalueres afslutningsvis med en bedømmelse ("Gennemført" / "Ikke gennemført"). 

3. semester

Fagene er valgfrie for den enkelte elev. Der gennemføres løbende evalueringer, og hvert fag bedømmes afslutningsvis. Det samme gælder personlige og arbejdsmæssige mål. AspIT Lab-forløbene evalueres afslutningsvis med en bedømmelse ("Gennemført" / "Ikke gennemført").

4. semester

På 4.-6. semester vælger eleven fag efter behov ud fra specielt praktikpladsens ønsker. Der gennemføres løbende evalueringer, og hvert fag bedømmes afslutningsvis. Det samme gælder personlige og arbejdsmæssige mål. AspIT Lab-og praktikforløbene evalueres afslutningsvis med en bedømmelse ("Gennemført" / "Ikke gennemført").

Michael koncentreret
Hvad siger andre om AspIT?

Uddannelsesvejleder fra Holstebro Kommune

"I mit samarbejde med AspIT har det hovedsagligt drejet sig om elever til STU eller brobygningsprojekter mhp. afklaring af STU målgruppe eller andet. Hos AspIT er jeg altid blevet mødt med en stor imødekommenhed, som rækker ud over interessen for at få ”kunder i butikken”.

Fagligheden både inden for IT og viden om autismespektrumforstyrrelser er kombineret i en sådan grad, at de unge efter kun en til to ugers praktik oplever, at de er ”kommet hjem”. Noget af det første de nævner, når jeg spørger dem, hvordan deres praktik eller afklaringsperiode er gået, er ”det sociale”, det at have en fællesnævner med andre unge, at høre til en gruppe, hvor man kan begå sig ligeværdigt - noget som netop denne målgruppe er særligt udfordret på og ofte har meget få positive erfaringer med. Én elev sagde en gang til mig: ”Her på AspIT er man ikke delt op i drenge og piger – man er bare det, man er”.

Så ud over at udvikle fagkompetencer inden for for IT kommer STU-eleverne på AspIT også til at udvikle personlige og sociale mål, så der kommer helhed i den enkelte elevs kommende voksenliv.

Med den succesrate og det brand som AspIT efterhånden er blevet, vokser forventningerne, men det er jo vigtigt at understrege, at har man mødt én person med Asperger syndrom, har man mødt én person med Asperger syndrom.

Derfor er det i mit arbejde og samarbejde med AspIT vigtigt at forventningsafstemme hos de unge og deres forældre og ift. de reelle krav, der er, for at kunne tage en uddannelse på AspIT".

Dreng Lego-bil
Skaerm eks
Drenge brugsanvisning
Thomas Stavnsbjerg praktik
Undervisningsmiljoe
Laes og laer Lego
Dreng motion

Skive Handelsskole
Arvikavej 2B
DK-7800 Skive
T: +45 99 14 14 14



CVR. 37 39 56 17
EAN 5798000554252
linkedin
facebook
twitter
youtube
instragram
findvejtil
© Skive Handelsskole 2014 - Alle rettigheder forbeholdes
www.fs2.dk
m
l
s